Hårde hvidevarer til hjemmet kan være mange forskellige ting – herunder eksempelvis vaskemaskiner, køleskabe, frysere, ovne og meget andet. Hårde hvidevarer kan ofte være dyre, og det er derfor også vigtigt, at man vedligeholder dem grundigt, så de kan holde i mange år ad gangen. Du kan sagtens vedligeholde dine hårde godt købte hvidevarer både billigt og let! Vil du vide hvordan? Så læs med herunder hvor du får en guide til, hvordan du let og effektivt vedligeholder dine hårde hvidevarer.
Afkalk din vaskemaskine
Du tror det måske ikke, men en af de absolut største grunde til at din vaskemaskine går i stykker er manglende afkalkning. Hele 95 procent af de defekter, producenterne ser på vaskemaskiner, skyldes ødelagte varmelegemer grundet minimal eller manglende afkalkning af maskinen. Det er dyrt at få en reparatør ud og ordne vaskemaskinen, og du kan derfor spare både penge og tid ved at klare afkalkningen af maskinen selv. Du kan finde store udvalg af afkalkningstabletter og kalkfjerner i stort set alle dagligvarer butikker. Det bliver altså ikke meget lettere at finde den afkalkning, der passer præcis til ens vaskemaskine. Afkalk din vaskemaskine i dag og slip for store og trælse regninger.
Grundig køleskabsrengøring
Ligesom med vaskemaskinen, er køleskabet relativt let at vedligeholde og rengøre. Køleskabet er uden tvivl en af de hårde hvidevarer, der oftest bliver brugt i hjemmet. Her opbevarer du mange forskellige madvarer. Uanset hvor meget man prøver at undgå det, så sviner madvarerne køleskabet til, og dette kræver en grundig rengøring af køleskabet. Er dit køleskab blot en smule støvet, kan du bruge en støvsuger eller en afstøvningskost til at fjerne snavs og skidt. Derudover er det vigtigt, at du rengør bagvæggen og hylderne i køleskabet med jævne mellemrum – dette kan let gøres med en varm klud og sæbe!
Grundig fryserrengøring
Fryseren har umiddelbart samme princip som køleskabet – forskellen er bare, at fryseren bliver en del koldere indvendigt. Dette gør også, at snavs og skidt kan fryse sig fast på indersiden af fryseren. Dette kan være svært at få rengjort, hvis ikke man sørger for at gøre det med relativt jævne mellemrum. Ligesom med køleskabet, kan du afstøve fryseren bag på. Derudover kan du et par gange om året tømme fryseren for madvarer, og give den en dyb og grundig indvendig rengøring. På denne måde er du sikker på, at din fryser er ren og pæn til næste brug.
Dårligt vedligehold giver større energiforbrug
En af de mange fordele ved at vedligeholde sine hårde hvidevarer er, at du kan spare både penge og energiforbrug. Der er endnu ikke lavet præcise beregninger på, hvor meget du egentlig kan spare om året i energi ved at vedligeholde dine hårdere hvidevarer, men professionelle mener, at det sagtens kan betale sig. Står du derfor midt i en udsmidning af dine hårde hvidevarer? Så tænk dig grundigt om, før du blot skiller dig af med dem. Måske kan det bedre betale sig at beholde og vedligeholde dem!